Psykolog

PETER HOLST

Som uddannet og autoriseret psykolog har jeg en lang teoretisk baggrund for at kunne hjælpe bedst muligt.

Autorisationsnummer 90100-1376

Samtaleterapi er en speciel form for samtale mellem to ligeværdige parter, men med det specielle, at den ene har til opgave at hjælpe den anden med et problem, som vedkommende ikke selv kan løse.

Som uddannet og autoriseret psykolog har jeg en lang teoretisk baggrund for at kunne hjælpe bedst muligt. Derudover har jeg efterhånden en lang og bred professionel- og personlig erfaring med de forskellige problemstillinger, vi mennesker oftest rammer ind i. Sluttelig har jeg gennem årerne taget en uendelig lang række kurser og efteruddannelser indenfor mit felt og gør det stadig.

Hos mig kan du derfor regne med, at jeg er godt klædt på til at hjælpe dig og vil gøre mit bedste for at din livskvalitet forbedres.

Overordnet er jeg af den overbevisning, at man gennem samtaler, om det klienten finder vigtigt at tale om, kan hjælpe denne til en klarere forståelse af sine problematikker, men også en større bevidsthed om sine potentialer og handlemuligheder.

Privat er jeg efterhånden blevet 60 år og bor sammen med min kone gennem 12 år. Vi har til sammen 4 børn i alderen 21 til 26 år.

Book tid

Jeg kan hjælpe dig

Samtalen er udgangspunktet for enhver psykologisk intervention.

Det er igennem dialogen, at klienten bliver klarere på, hvori problemerne består og hvordan der kan skabes en forandring.

Der findes ingen grænser for, hvad man kan tale med en psykolog om.

Det er klientens behov, der afgør, hvad der skal tales om og arbejdes  videre med.

Nedenstående er eksempler på samtale-temaer:

Læs mere om

Man er som borger i Danmark omfattet af overenskomsten i det omfang, man har været ude for en af de nedenfor nævnte hændelser.

1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre

Det, at der tales om ofre, indebærer, at det er den person/de personer, som røveriet, volden eller voldtægten er gået ud over, der primært er berettigede til psykologhjælp. Derudover kan indirekte ofre være omfattet af overenskomsten. Der er tale om fysisk og psykisk vold ligesom personer, der er forsøgt voldtaget også er dækket.

Ved indirekte ofre forstås personer, der uden at være det direkte offer for røveri, vold eller voldtægt, alligevel er involveret i episoden på en sådan måde, at de
eksempelvis har været udsat for reel fare. Med reel fare menes reel legemlig såvel som psykisk fare for livskvalitet, udvikling og trivsel. For eksempel vil personer, der ikke er direkte omfattede af risiko for legemlig fare, men som har væsentlig emotionel tilknytning til implicerede parter, være omfattede såfremt deres psykiske udvikling og trivsel bringes i reel fare/risiko i forbindelse med den pågældende hændelse. Ligeledes vil personer, der involverer sig som hjælpere eller i forbindelse med hændelsen udsættes for en trussel, være omfattet af overenskomsten. Derimod vil personer, der kommer til at overvære en episode som vidner eller tilskuere, ikke være omfattet af overenskomsten. Formuleringen udelukker også, at den der er årsag til røveriet, volden eller voldtægten omfattes af overenskomsten. Der kan dog være situationer, især i forbindelse med vold, hvor det kan være meget vanskeligt at afklare, hvem der er årsag til volden, og hvem der er offeret. I disse situationer må man lægge vægt på, om den henvisende skønner, at de pågældende er i en krise på baggrund af hændelsen, og derfor har et behov for psykologhjælp.

Den vold, der kan være udøvet vil typisk være fysisk, men kan undtagelsesvis være psykisk. Der stilles ikke krav om, at der er tale om en vis grovhed i volden. I princippet kan selv en mild vold bringe en person i krise. Endelig stilles der ikke krav om, at der er rejst straffesag eller sket domfældelse af gerningsmanden.

Vold i familien er også omfattet af overenskomsten. Man skal dog være opmærksom på, at henvisningen skal være udstedt senest 12 måneder efter den hændelse, der er årsag til
henvisningen, fandt sted, hvorfor tilfælde, hvor volden har stået på gennem længere tid og kan betragtes som et element i et fast livsmønster, ikke vil være omfattet af overenskomsten. For så vidt angår voldtægt vil personer, der har været udsat for forsøg på voldtægt, uanset formuleringen, også være berettigede til psykologhjælp efter overenskomsten. Det kan i en sådan situation være tilfældigt, om overgrebet er beskrevet som forsøg på voldtægt eller andet seksuelt overgreb, og begrebet bør derfor ikke fortolkes for snævert.

2. Trafik- og ulykkesofre

Ved trafik- og ulykkesofre forstås den eller de direkte involverede samt indirekte involverede, uden hensyntagen til, hvem der er årsag til ulykken.

Ved trafik forstås for eksempel bil, cykel, og gående trafik samt mindre privatfly. Ved ulykkesofre forstås alle andre former for ulykker end trafikulykker. Det kan være vanskeligt at fastlægge, hvornår der er tale om en ulykke og ikke bare et uheld, men dette må også ses i forhold til, om den pågældende på baggrund af oplevelsen får et behov for psykologhjælp. Således kan det objektive omfang af ulykken ikke være afgørende for, om den pågældende er omfattet af overenskomsten eller ej. Dog må helt banale uheld kunne udelukkes.

3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer                    

I begrebet “alvorligt psykisk syge” ligger, at der skal være tale om en psykisk sygdom, der har afgørende betydning for den pågældendes adfærd og relationer til omverdenen. Selve diagnosen er ikke afgørende, men der må ses på om de konkrete følger af sygdommen er så omfattende og massive, at sygdommen må betegnes som alvorlig psykisk sygdom.

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet.

Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det omfang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.

12-måneders grænsen for at få en henvisning til en pårørende til en person ramt af alvorlig psykisk sygdom er ikke begrænset til tidspunktet for diagnosticering af den alvorligt psykisk syge. Beregningen af 12-måneders perioden sker fra det tidspunkt, hvor der indtræder ændringer i den henvisningsberettigedes adfærd som følge af at være pårørende til en alvorligt psykisk syg.

4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom

Der er udelukkende tale om somatiske sygdomme – ikke psykiske eller handicaps som f.eks. autisme. Psykisk sygdom i sig selv ikke er en alvorligt invaliderende sygdom i overenskomstens forstand.

“Alvorligt invaliderende sygdom” fortolkes ikke blot som sygdomme, der nødvendigvis straks invaliderer den pågældende alvorligt. Begrebet omfatter også alvorlige sygdomme, hvor det at diagnosen stilles, bringer den pågældende i en krise. Der kan derfor være tale om cancer, AIDS, blodpropper, leddegigt, lige såvel som de fysisk meget invaliderende sygdomme som sclerose, muskelsvind osv.

Fristen ved henvisningstidspunktet må normalt regnes fra det tidspunkt, hvor sygdommen indtræder/ diagnosen stilles, dvs. fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver bekendt med, at han/hun lider af den pågældende sygdom. Det forhold, at en person tidligere har haft f.eks. cancer/en blodprop, udelukker ikke, at den pågældende er omfattet af ordningen ved et nyt tilfælde af cancer/blodprop, jvf. også bemærkningerne herom nedenfor.

5. Pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom

Her er der tale om pårørende til personer ramt af alvorlig somatisk sygdom (jf. 4.).
Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet.

Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det omfang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.

6. Pårørende ved dødsfald

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet.

Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det omfang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.

Uanset der tales om dødsfald, vil også forældre til et dødfødt barn være omfattet af overenskomsten. Efter anmærkning ad § 2, stk. 1 i overenskomsten forstås ved dødsfald tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge

7. Personer, der har forsøgt selvmord

Der er tale om en person, der har forsøgt at tage sit eget liv. Tanker om selvmord er altså ikke en henvisningsårsag.

8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet.

9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

Henvisning til behandling er ikke omfattet af 6 og 12 måneders reglerne. Henvisning til psykolog behandling kan ske gennem hele personens liv blot skal hændelsen være sket i barndommen nærmere betegnet inden personens fyldte 18 år.

10. Personer med let til moderat depression (fra 18 år og opefter) **

Personer der opfylder diagnostiske kriterier for let til moderat depression. -. Som grundlag for henvisning og genhenvisning skal den praktiserende læge foretage en faglig anerkendt psykometrisk test (ydelse 2149), jfr. § 45 Henvisning til behandling ved psykolog i Landsoverenskomst om almen lægegerning.

11. Personer med let til moderat angst/OCD (fra 18 år)

Personer, der opfylder diagnostiske kriterier for let til moderat angst eller OCD Som grundlag for henvisning og genhenvisning bør den praktiserende læge foretage en faglig anerkendt psykometrisk test (ydelse 2149), jfr. § 45 Henvisning til behandling ved psykolog i Landsoverenskomst om almen lægegerning.

Personer med ADHD har en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet. Det betyder, at de har svært ved at koncentrere sig og holde opmærksomheden, og de udsætter ofte opgaver. Mange er desuden hyperaktive og impulsive.

Vanskelighederne er i en grad, så det er en væsentlig belastning for trivslen og for evnen til at fungere i forskellige sammenhænge.

ADHD står for Attention  Deficit  Hyperactivity  Disorder. På dansk hedder diagnosen ´Hyperkinetisk forstyrrelse´. ADD står for Attention Deficit Disorder.  

Både børn, unge og voksne kan have ADHD. Forstyrrelsen er man formentlig født med, og den kommer ofte til udtryk i løbet af barndommen. Hos cirka halvdelen fortsætter den ind i voksenlivetog en del får først konstateret forstyrrelsen som voksne, da den der ofte giver vanskeligheder i forbindelse med arbejde og parforhold. Symptomerne på ADHD bliver dog som regel mildere med alderen.

Drenge med ADHD er oftere mere hyperaktive end piger. De er urolige og er tit i gang med flere ting på én gang og ofte i et højt tempo.

Piger med ADHD er ofte mere stille. De er altså ikke hyperaktive men uopmærksomme.  De har svært ved at koncentrere sig og sidder tit og dagdrømmer. Den form for ADHD kaldes også ’den stille ADHD´ eller ADD.

Symptomer

Symptomerne på ADHD kan inddeles i tre grupper: Uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

Symptomerne findes i alle sværhedsgrader fra let til moderat og svær. De kan variere meget fra person til person, og de kan ændre sig i løbet af opvæksten og i bestemte sammenhænge. Symptomerne er som regel mest tydelige i situationer, som er ukendte, og hvor der ikke er struktur.

Nogle lærer måder at kompensere på, så de kan fungere inden for normale rammer. Vanskelighederne kommer ofte frem i forbindelse med større ændringer i hverdagen, hvor der bliver stillet nye krav, f.eks. i forbindelse med start på ny uddannelse, jobskifte eller flytning. 

Livet med ADHD

Når man har ADHD, flyver tankerne rundt, uden man får tænkt en tanke til ende, og uden man kan holde fokus. Og man bliver nemt forstyrret og afledt af larm, uro eller noget, man ser.

Man kan som barn let blive urolig og begynde at larme eller snakke eller rejse sig op. Eller begynde at kigge ud ad vinduet og glemme, hvad der er blevet sagt, og måske blive opfattet som sløv og uengageret. Det kan virke generende og måske ligefrem provokerende på andre og føre til skæld ud eller konflikter. Specielt hvis andre tror, at man opfører sig sådan med vilje.

Mange med ADHD har det svært i større sociale sammenhænge, da man kan have svært ved at holde koncentrationen og følge med i samtaler. Det er svært at være opmærksom på andres reaktioner og behov samtidigt med at man skal være opmærksom på det, man selv siger og gør.

Har man ADHD, har man som regel også svært ved at dæmpe impulser. Derfor kommer man nemt til at handle, inden man når at tænke sig om.

Følelsesmæssigt svinger man meget og bliver let vred.

Koncentrationsproblemerne gør, at det kan være svært at lære noget nyt og skabe overblik, hvilket let kan føre til et dårligt skoleforløb og lavt selvværd.  

ADHD kan ændre sig med alderen. Mange voksne oplever, at hyperaktiviteten bliver mindre, men for nogle varer den hele livet. Ofte erstattes hyperaktiviteten imidlertid af en indre uro og rastløshed. Forstyrrelsen i uopmærksomheden varer dog ved.

Mange voksne med ADHD har derfor problemer med at komme til tiden og overholde aftaler og planlægge og færdiggøre større opgaver på et studie eller arbejde.

Behandling

Hvilken behandling man får, afhænger af hvor hårdt, man er ramt, og om man er barn eller voksen. Den afhænger også af, om man har andre psykiske lidelser. Hos voksne personer med ADHD er medicin ofte centralt i behandlingen. Hos børn er psykoterapi førstevalg i behandlingen.

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Alle oplever angst i en eller anden grad. For nogle mennesker går den ikke væk og bliver mere langvarig og så intens, at det hæmmer dem i deres daglige liv.  

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, sorg og glæde, men for nogle løber den løbsk og udvikler sig til en egentlig sygdom. Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt.

Formålet med angsten er, at man reagerer hurtigt og instinktivt, f.eks. hvis man går over vejen og en bil kommer kørende hurtigt mod én. Her er det ikke hensigtsmæssigt, at man først skal overveje om den kører for stærkt eller om den stopper før fodgængerfeltet.

Mennesker med angst oplever angst i hverdagssituationer, f.eks. ved indkøb eller en tur i storcentret. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare.  

Der er mange grader og af og former for angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø.

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, mens den kommer pludseligt og uforudsigeligt.

Angst kommer ofte, når man bliver presset. Man kan derfor se angst som et symptom ved andre psykiske sygdomme og også ved mange fysiske sygdomme.

Symptomer ved angst

Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer.

De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, svedeture og kvalme.

De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden. 

Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, der får angsten til at vokse.

Symptomerne kan være der hele tiden, eller de kan komme og gå i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af ingenting.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om.

Hvordan udvikler sygdommen sig? 

Sygdomsforløbet er forskelligt for de forskellige angstsygdomme, ligesom sværhedsgraden kan variere fra person til person.

Nogle kommer aldrig helt af med deres angst, mens andre kommer helt af med den. Andre igen lærer at håndtere den, så den ikke styrer deres liv.  

Såkaldt undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er normal ved angst og holder den ved lige.

Undgåelsesadfærd betyder, at man holder sig væk fra situationer, personer osv., som fremkalder angsten.

Sikkerhedsadfærd minder meget om undgåelsesadfærd og handler om, at man begynder at indrette sit liv efter angsten, f.eks. går man først ud med den ildelugtende skraldespand næste morgen, fordi man er bange for mørket.

Problemet er, at man fortsætter med at være bange for noget i stedet for at lære, at man godt kan klare det. Jo mere man indretter sig efter angsten, jo stærkere bliver den som regel.

Hvordan er livet med angst? 

Mange mennesker med angst føler, at angsten styrer deres liv og ødelægger dagligdagen. Bare det at købe ind eller gå på gaden kan være et stort problem. Det kan betyde, at man undgår at se sine venner og har svært ved at passe studier eller arbejde. 

Har man angst i længere tid, kan det påvirke selvværdet. Et lavt selvværd kan også være med til at udløse angst og fastholde os i angst. Angst gennem længere tid kan også virke ødelæggende i parforholdet og påvirke selv de mest solide venskaber.

Det er normalt at man trækker sig, når man oplever angst og prøver at skjule eller negligere angstens symptomer. Det kan føre til ensomhed og isolation. Mange mennesker oplever, at angsten fylder mindre, når de taler åbent om deres angst og står ved den.

Behandlingsformer for angst

Der findes gode behandlingsmuligheder mod angst. Behandlingsmetoderne varierer afhængig af typen af angst og sværhedsgraden.

Psykoterapi og medicin er de to vigtigste behandlingsformer. Kombinationen af de to er ofte en god løsning.

Autisme er defineret som et handicap, da det er en livslang gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at forstyrrelserne præger personens udfoldelse i alle situationer.

Personer med autisme har en anderledes måde at opleve verden på og har oftest en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Det gør sociale sammenhænge og kommunikation med andre mennesker meget svært.

Autisme er medfødt og viser sig ofte tidligt i barndommen men en del personer får først konstateret autisme som voksne. Forstyrrelserne betyder, at barnet kan have store problemer med sit sprog og med at kommunikere med sine forældre og andre voksne. Barnet har desuden problemer med at tyde andre børns og voksnes adfærd, når det skal lege sammen med dem, hvilket tit fører til misforståelser og konflikter.

Personer med autisme vil som regel være mere følsomme over for sanseindtryk, f.eks. lyde, end andre mennesker.  Samtidig kan de være gode til at fordybe sig i ting, de finder interessante og er ofte detaljeorienterede og konkrettænkende.

Symptomer

Symptomerne på autisme viser sig primært som afvigelser i:  

  • Sociale færdigheder
  • Kommunikative færdigheder
  • Forestillingsevnen

Livet med autisme

Autismen påvirker måden, man opfatter verden på, og måden man indvirker på andre. Personer med autisme ser, hører og føler altså verden anderledes end andre mennesker.

Personer med autisme deler bestemte vanskeligheder, men forstyrrelserne påvirker dem på forskellige måder – deraf udsagnet ” har du mødt én autist har du mødt én autist”. Man kan ikke generalisere.

Mange har indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer, f.eks. angst og depression eller andre problematikker, der påvirker deres evne til at føre et selvstændigt liv. Det går ofte ud over deres livskvalitet og betyder, at de kan få brug for forskellige former for støtte. Det er dog vigtigt at huske på, at alle mennesker på autismespektret lærer og udvikler sig gennem livet ligesom alle andre mennesker. 

Mange personer med autisme føler, at verden føles uoverskuelig og overvældende, hvilket bekymrer dem og gør dem ængstelige. Især kan forståelsen af andre mennesker, og dermed relationen til dem, være svært at overskue og magte. Det gælder både i familieliv, skole, arbejde og det sociale liv.

Behandling

Der findes ingen behandling, der kan fjerne autisme. Derfor fokuserer man på at forbedre bestemte symptomer alt efter den enkeltes behov. Diagnosticering kan hjælpe personer med autisme (og deres familier, partnere, arbejdsgivere, kolleger, lærere og venner) til at forstå, hvorfor de kan opleve vanskeligheder, og hvordan de tackler dem.

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. I løbet af livet får 17-18 procent af danskerne en depression. Dobbelt så mange kvinder som mænd får en let til moderat depression. Svær depression er imidlertid lige udbredt blandt de to køn.

Når man har en depression, er man nedtrykt og træt og mangler sin sædvanlige energi og lyst til at foretage sig ting. Ofte ved man ikke hvad der er årsagen til depressionen. Man kan mangle overskud til at klare hverdagen, har svært ved at koncentrere sig og have svært ved at huske. Ens tanker er negative og pessimistiske, og man har svært ved at se, at man kan tilbyde andre noget værdifuldt.

Der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. Nogle mennesker har svært ved at føle noget overhovedet.

Vi oplever alle sorg og krise, f.eks. når en person vi elsker dør eller mister vores arbejde. Det hører til et normalt liv med dets modgang og kriser, men det er ikke det samme som at have en depression.

En depression er en alvorlig lidelse, som nedsætter livskvaliteten og i nogle tilfælde være stærkt invaliderende. En depression kan gøre det meget svært at passe sit arbejde, studie og sociale relationer.

Symptomer

Depression påvirker både psyken og kroppen.

De psykiske symptomer består bl.a. i dyb tristhed, selvbebrejdelser, skyldfølelse, lavt selvværd og en manglende lyst til at se andre mennesker. Nogle mennesker bliver tillige irritable og opfarende.

Almindelige fysiske symptomer er f.eks. hovedpine, træthed, brystsmerter, manglende sexlyst, smerter i nakke samt ryg og mavesmerter.

Depression kan også føre til, at man uafbrudt grubler og bekymrer sig, uden man finder en form for løsning. Tankerne kører i ring og man bliver mere og mere negativ, urolig og stresset. Det er uønskede tanker, men de presser sig på, uden at man kan få dem væk. Man er trist, kommer måske let til at græde og føler en indre tomhed og håbløshed.

Forskellige typer af depression

Depression kan vise sig på mange forskellige måder. Der er især to typer, som skiller sig ud.

Den melankolske depression er præget af en konstant hæmning af tanker, følelser og bevægelser og af manglende appetit og søvn.

Den atypiske depression er på mange måder omvendt med svingende følelser, overfølsomhed over for påvirkninger fra omgivelserne og øget appetit og søvn.

Depressioner findes i forskellige sværhedsgrader fra let depression til moderat og svær depression. Depression kan komme som en enkelt depression eller som tilbagevendende depressioner der kan ende med at blive kronisk.

Udvikling

En depression kan vise sig på mange måder. Den kan komme snigende langsomt over nogle måneder, eller den kan komme uventet, som et lyn fra en klar himmel i løbet af få dage. De fleste bliver raske efter en depression, men den kan også komme igen.

Depression viser sig ofte første gang i 15-25-årsalderen, men den kan også starte tidligere. En depression kan også komme ret sent i livet. Kommer den i 50-års alderen eller senere, får man ofte kun en enkelt depression.

Tit bliver depression ikke behandlet med det samme. Det skyldes, at det i starten kan være svært for en selv eller ens pårørende at se symptomerne som tegn på depression, og som noget, der kan forebygges og behandles.

En depression varer typisk mellem 6-12 måneder, hvis man ikke behandler den. Har man haft én depression, er der omkring 60 procent risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for en ny depressiv episode omkring 80 procent.

En ubehandlet depression er dog på flere måder ikke ufarlig. Meget tyder på, at hjernen kan blive varigt påvirket, og at det kan påvirke f.eks. hukommelsen. Mange mennesker oplever også, at de bliver mere følsomme over for stress og har sværere ved at overskue forskellige situationer efter en depression.

Undersøgelser tyder desuden på, at hver depression øger risikoen for flere depressioner og for sværere og sværere depressioner. Jo flere og jo sværere depressioner, man har haft, jo sværere bliver den at behandle.

Depression sig hos børn og unge

Børn og unge kan også rammes af depression. Symptomerne er de samme som hos voksne, men de ”passer til” alderen. Man oplever f.eks. oftere irritabilitet frem for nedtrykthed.

I modsætning til voksne kan børn opleve glæde i særlige situationer, men det vil ofte være kortvarigt. Nedsat lyst og interesse er derimod ikke hyppige symptomer hos børn.

Overdreven skyldfølelse er et typisk symptom hos børn og unge, og som hos voksne kan de have problemer med at koncentrere sig.

For at der er tale om en depression, så skal der inden for kort tid være sket en afgørende og vedvarende ændring i barnets eller den unges adfærd, fremtoning og funktionsniveau.

Behandlingen er den samme som hos voksne, men man foretrækker især hos mindre børn psykoterapi frem for behandling med medicin.

Behandling

Der er gode muligheder for at behandle depression.

Uanset sværhedsgrad er psykoterapi en vigtig del af behandlingen. Ved svær depression suppleres også med medicinsk behandling.

Depression kan ofte behandles så effektivt, at den sygdomsramte efter to-tre måneder har en livskvalitet svarende til den raske befolknings livskvalitet.

Hvad er et misbrug?

Misbrug er en psykisk lidelse, hvor man har et vedvarende, skadeligt brug af et rusmiddel eller lægemiddel og ikke kan styre sit forbrug. Når brugen giver problemer med helbredet og hverdagslivet, er det blevet et misbrug.  

Misbrug er en psykisk lidelse. For nogle er misbruget en måde at dulme f.eks. angst, depression eller anden psykisk sygdom og er dermed en form for selvmedicinering. 

Et misbrug kan udløse psykisk sygdom som depression, angst, skizofreni og en lang række fysiske sygdomme.  

Et misbrug går sjældent over af sig selv, specielt hvis det er fremskredent. Derfor er det vigtigt, at man kommer i behandling.

Symptomer

Et misbrug fører til både psykisk og fysisk afhængighed. Psykisk afhængighed er en stærk trang til at opnå den psykiske effekt, man får, når man indtager rusmidlet, f.eks. at man føler sig afslappet eller opstemt. 

Fysisk afhængighed er i form af abstinenser og er et udtryk for, at kroppen har vænnet sig til at få rusmidlet. Derfor opstår fysiske symptomer, når det ikke længere er til stede i kroppen, f.eks. kvalme, diarré, hovedpine, feber og kramper. 

Typiske tegn på misbrug

  • Man har en stærk fysisk og psykisk trang til det rusmiddel, man misbruger. Trangen er så stærk, at den vinder over både fornuft og vilje. Man kan ikke styre eller stoppe indtaget selvom man godt ved, det er skadeligt.  
  • Man får abstinenser, hvis man ikke får rusmidlet. 
  • Man er nødt til at drikke mere og mere eller indtage mere og mere af det stof, man misbruger, for at få den samme effekt som tidligere.  
  • Man vælger venner og begivenheder, hvor stoffet er en del af sammenhængen. Stoffet er det primære – personerne det sekundære.
  • Misbruget fører til problemer derhjemme, i skolen, på arbejdet eller med vennerne.  

Udvikling

Et misbrug starter ikke fra den ene dag til den anden, men kommer snigende. Nogle rammes meget tidligt, og her spiller arvelige faktorer formentlig en større rolle. 

Overgangen mellem brug og misbrug er flydende, og det kan være svært selv at opdage, hvornår det går galt. Desuden er der stor forskel på, hvor vanedannende forskellige rusmidler er. 

Livet med et misbrug

Et misbrug påvirker omgivelserne, og det kan gå hårdt ud over forholdet til både partner, familie og venner og resultere i skilsmisse, et dårligt forhold til børnene, fyring fra jobbet osv.

Misbrugere har tit et ønske om at have et normalt forhold til det rusmiddel, de er afhængige af. Det kan f.eks. være et ønske om at kunne drikke med venner eller i festligt lag. Omgivelserne ønsker ofte et mere begrænset forbrug eller et totalt ophør. Det kan være konfliktfyldt. 

Når man er afhængig, har man en ustoppelig trang til at indtage stoffet igen og igen. Man kan ikke standse, når man først er kommet i gang. For nogle mennesker ender rusmidlet med at blive tilværelsens omdrejningspunkt. Man forsømmer forpligtelser, misser aftaler og ændrer adfærd, og til sidst kan misbruget fylde det meste af tilværelsen.  

Misbruget kan også gå ud over helbredet eller være skyld i psykiske problemer.

Behandling

Det er svært men muligt at behandle misbrug. Trangen til det stof, man er afhængig af, er så stor, at der skal mere end almindelig karakterstyrke eller støtte fra omgivelserne til for at undgå tilbagefald. Det er ofte nødvendigt med fuldstændig afholdenhed. Det er alt afgørende man selv er motiveret for at stoppe. 

Nogle oplever medicinsk behandling som en støtte.

Medicinsk behandling kan kombineres med fx samtaleterapi, rådgivning eller ophold på et behandlingshjem. Det kan være en hjælp at møde andre i samme situation f.eks. i afholdsforeninger eller støttegrupper. Samtaler med en psykolog er som udgangspunkt en vigtig del af behandlingen, idet psykologen kan hjælpe med at forstå baggrunden for misbruget. Hvis misbruget skyldes anden psykisk sygdom, er det vigtigt at få behandling for det.    

Tilbagefaldsprocenten ved misbrug er meget høj. Men det kommer meget an på, hvor svært det har været.

Det er dejligt, at Peter er så dialogorienteret i sine samtaler. Han er direkte og kommer hurtigt ind til problemets kerne. Han kommer med mange gode eksempler, som jeg kan spejle mig i.
Rikke 37 år

Priser og afbud

Peter Holst - CVR-nr. 2846 7826
Peter Holst
CVR-nr. 2846 7826

Der betales kontant eller med mobilpay efter hver samtale.

Det er desværre ikke muligt at betale med dankort.

Offentlige tilskud – med henvisning fra læge

Med en henvisning fra din læge kan du få tilskud til psykologbehandling hos en psykolog med ydernummer. Ordningen gælder både voksne og børn. Lægen kan give dig en henvisning, hvis lægen vurderer, at du befinder dig i en krise, som er udløst af en særlig situation, der berettiger dig til tilskud

Sørg for at kontakte lægen så hurtigt, som det er muligt. Der kan være en tidsbegrænsning (6-12 måneder) på hvor længe, man er berettiget til tilskud. Kommuner kan i nogle tilfælde give hjælp til flere samtaleforløb med fuld eller delvis offentlig betaling. Tal med din læge om det, hvis det bliver aktuelt.

Du kan som udgangspunkt få tilskud på op til 12 konsultationer. Ved behandling for let til moderat angst og depression har du mulighed for at blive genhenvist til yderligere 12 konsultationer.

Hvor meget kan jeg få i tilskud?
For det meste er det 60% af psykologens honorar, der betales via sygesikringen, men reglerne er forskellige fra kommune til kommune. De sidste 40% skal du betale selv, men i nogle tilfælde kan man også søge om støtte til dette beløb fra kommunen. Tal med din læge og henvend dig evt. til kommunen for at høre mere om mulighederne for støtte.

Gratis hjælp til unge mellem 18-24
Unge i alderen 18-24 år kan få gratis psykologhjælp til behandling af let til moderat angst og depression. Det kræver en henvisning fra lægen at få gratis psykologhjælp for unge. Dette kaldes ‘den vederlagsfri ordning 18-24 år’. Vær opmærksom på, at hver psykolog kun har et begrænset beløb til rådighed fra regionerne hvert år.

Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark
Medlemskab af Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til nogle typer behandling for både børn og voksne. Det kræver at I vælger en psykolog, der er autoriseret, og at psykologen kan indberette honoraret elektronisk – det kan jeg.

Tilskud via eget forsikringsselskab
Nogle forsikringsselskaber tilbyder tilskud til psykologisk krisehjælp gennem familie- eller indboforsikringen. De kan f.eks. give tilskud til psykolog i tilfælde af ulykke, dødsfald eller skilsmisse. Undersøg mulighederne hos dit forsikringsselskab.

Privat sundhedsforsikring
Private sundhedsforsikringer kan tegnes direkte hos forsikringsselskabet, gennem en pensionsordning eller via dit arbejde, hvis de tilbyder sundhedsforsikring som personalegode. Nogle steder gælder den private sundhedsforsikring også den ansattes familie. Kontakt dit forsikringsselskab eller arbejdsplads for mere viden om mulighederne for støtte til psykologbehandling.

Forsikringsselskaberne vil i reglen have indgået aftaler med bestemte psykologer, du kan derfor ikke altid vælge behandleren selv. Vær opmærksom på, at der også kan være regler for, hvilken type behandling du bliver tilbudt og behandlingsforløbets længde.

Privat betaler

Hvis man ikke kan eller ønsker at anvende én af de ovenstående muligheder for tilskud, kan man vælge at betale selv.

50 min.
1.200 kr.
Afbud

I tilfælde af sygdom eller andet, skal afbud ske senest dagen før inden kl. 12:00. Dette gælder også, hvis du har bestilt tid mandag morgen.

Afmeldelse kan ske på telefonsvarer eller sms.

Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves det fulde beløb for sessionen jvf. Dansk Psykologforenings aftale med regionerne. Så derfor – husk at melde afbud.

KLINIKKEN

Klinikken er centralt beliggende i Aalborg på Dag Hammerskjølds Gade nr. 4, 2 sal i Sundhedens Hus, lige over for politigården.

Der er parkeringspladser lige bagved (TH Sauers Plads) og ved bagsiden af bygningen (husk at stille P skiven eller betale p-afgift).

Der er elevator lige indenfor hoveddøren.

Når du kommer op på 2 sal skal du bare sætte dig i det fælles venteværelse – så kommer jeg og henter dig.

Scroll to Top