Parterapeut​

ANNETTE ISHØJ

Jeg er uddannet parterapeut med en specialist uddannelse i EFT, emotionsfokuseret terapi.

img-0

Jeg er uddannet psykologisk konsulent med flere eksaminer fra Psykologistudiet på Aalborg Universitet og har herudover en specialistuddannelse i parterapi ved psykolog Jette Simon og Lone Algot ved Dansk Center for Emotionsfokuseret terapi i København.

Jeg har mere end 20 års erfaring som parterapeut og står derfor godt og solidt i min praksis. 

Jeg holder mig sideløbende med mit arbejde opdateret gennem kurser og efteruddannelse, relevant litteratur, supervision og egen terapi.

Desuden har jeg og min mand selv gennemgået et parterapeutisk forløb. Det giver et godt fundament og afsæt at kende sin egen metode indefra.

Jeg er 56 år, gift og bor i en sammenbragt familie med i alt 4 børn.

Parterapi kan være:

  • At hjælpe par med at forhindre brud i familien.
  • At hjælpe par med at nedregulere konfliktniveauet i familien.
  • At hjælpe par med at få skabt mere tryghed og nærhed i relationen imellem dem, så de bliver bedre i stand at håndtere og stå sammen om udfordringer i hverdagen samt eventuelle udefrakommende problemer.
  • At hjælpe par frem til en afklaring om skilsmisse i de situationer, hvor det ikke er muligt at bringe dem tættere sammen. For de par, der ender med at gå fra hinanden, vil det stadig være hjælpsomt at få arbejdet med deres mønster af hensyn til det videre forældresamarbejde.

Hvad kan jeg hjælpe jer med?

Parterapi kan hjælpe med at løse konflikter før de vokser sig uoverskueligt store eller før det bliver nødvendigt at afslutte et forhold. Parterapi kan hjælpe med at styrke forholdet og få gnisten tilbage igen. Nogle af de temaer, jeg kan hjælpe med, kan være eksemplerne herunder.

Der kan være mange grunde til, at der opstår utroskab i et forhold. Der kan være utilfredshed med det aktuelle forhold, noget man savner eller man oplever måske ens partner som fjern og følelsesmæssig utilgængelig. Det er også meget individuelt, hvordan vi definerer utroskab. Mange mener, at man ikke nødvendigvis kun er utro, hvis man har sex eller fysisk kontakt med en anden end sin partner. Utroskab kan også være noget mentalt. Nogle mennesker ser eksempelvis det at flirte som følelsesmæssig utroskab.

Utroskab påvirker partnerens oplevelse af om samlivet er trygt og sikkert nok til at give sig hen til den anden.

Chok, vrede, tvivl, mistro og følelsen af at være forrådt kan sætte dybe spor i forholdet og tager lang tid at hele.

Det kan være svært at få en sammenbragt familie til at fungere. Der kan være mange udfordringer og konflikter om alt fra børneopdragelse, parforhold og fordeling af praktiske opgaver.  Man kan være uenige om, hvilken slags familie man skal være. Måske har et eller flere af børne diagnoser eller særlige behov, som også skal håndteres.

Der kan af mange årsager opstå tvivl om skilsmisse er den bedste løsning i et ægteskab. Jeg kan tilbyde afklarende samtaler, hvor vi taler om tvivlen og hvad I hver især ønsker af et ægteskab. Herefter kan I tage stilling til om I kan komme godt videre eller om det er bedre at gå hver til sit. Hvis skilsmisse er det bedste valg, kan jeg hjælpe jer med rådgivning om, hvordan I bedst håndterer en skilsmisse for jer selv, men også for jeres børn.

Ender I i de sammen konflikter og skænderier igen og igen og sidder I fast i et mønster, hvor kommunikationen hovedsageligt er baseret på misforståelser og hvor I ikke kan høre, hvad der er I forsøger at fortælle hinanden? Konfliktniveauet kan være så højt, at der bliver en utryg stemning og det kan være svært at nå hinanden.

Mange oplever efter et langt ægteskab eller efter at have fået børn, at gnisten er forsvundet. Måske har den ene af jer trukket sig tilbage eller engageret sig i andre ting end forholdet. Måske ønsker I begge at finde tilbage til det at være kærester igen og mærke forelskelsen igen. I længes måske efter at være tæt og være et team igen og have fælles håb og drømme for fremtiden.

Er du udsat for fysisk eller psykisk vold i dit parforhold?

Eller har du en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være eller er der en usund dynamik i parforholdet? Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. Ca. 1 pct. af alle mænd og 4 pct. af alle kvinder har været udsat for psykisk vold fra sin partner inden for det seneste år. Tusindvis af danskere lever altså et liv med psykisk vold.

Desværre kan det være svært at se volden, når det er ens kæreste eller ægtefælle, der udøver den. Det er jo et menneske, man elsker og har tillid til. Det kan også være svært at tale om, når man ikke helt er sikker på, hvad der foregår. Ofte er det bare en fornemmelse man har af at noget er forkert. Psykisk vold kan være svært helt præcist at definere. Den kan komme snigende over år og nogle gange er den helt tydelig.

Det kan også være I har et usundt parforhold, hvor I begge er med til at såre hinanden og har et højt konfliktniveau.

Jeg har arbejdet mange år som parterapeut i Mødrehjælpen og kan hjælpe dig/jer med at definere, om der er tale om psykisk vold og hvilken grad der er af volden. Jeg kan hjælpe dig/jer med at lave en plan for, hvordan I kommer ud af det negative mønster og hjælpe jer til at stoppe volden.

Jeg er certificeret i at lave en grundig risikovurdering SARA V3, som er et internationalt anerkendt værktøj, der er specifikt udviklet til at vurdere risikoniveauet i enkeltsager, hvor en person enten er udsat for eller udøver vold, så der kan udarbejdes en mulig sikkerhedsplan.

Parterapeutens råd om sygdom i parforholdet

Det er enormt sorgfuldt og overvældende, når en i familien bliver ramt af sygdom. Det påvirker parforholdet. Hvordan kan man passe på parforholdet og hinanden, når man står i den svære situation?

Der kan være mange følelser i spil og en af dem er især frygt for, hvad der kommer til at ske i fremtiden.  At opleve frygt kan bringe os ud i en adfærd, som ikke altid er hensigtsmæssig i et parforhold. Hvordan kan I som par hjælpe og støtte hinanden i det svære og hvordan kan I blive et bedre team og få det bedste ud af livet trods sygdom?

Jeg har mange års erfaring som parterapeut fra Kræftens Bekæmpelse og fra samtaler på Hospice, hvor jeg har hjulpet mange par til at få talt om de svære følelser, når en i familien bliver ramt. Jeg har en særlig tilgang, hvor livet er i fokus men hvor der er plads til at få talt om den frygt man hver i sær har i et parforhold med sygdom.

Først skal man få øje på de fastlåste mønstre man kan havne i

Som udgangspunkt er det ikke parrets forskellighed og det, at man tænker noget forskelligt eller reagerer forskelligt, som er det største problem. Problemet ligger i, at man kan komme ind i nogle negative, fastlåste mønstre, når man som par taler om noget, der har stor betydning og som kan være svært at tale om. Det kan være mønstre, hvor man indtager de samme roller og siger og gør det, man plejer om og om igen, uden at løse problemerne.

Når bevidstheden om jeres forskellige reaktioner er der, er der også plads til at gå skridtet videre og have mere sårbare samtaler om det. Bag begge former for reaktioner ligger der ofte det samme: Frygten for, hvordan det skal gå. Det, som kan være med til at opløse frygten, er, at få følelsen af ikke at skulle kæmpe alene.

Al kommunikation handler om kontakt og tab af kontakt. Hvis vi i et parforhold har en fornemmelse af at miste den følelsesmæssige kontakt til vores partner, så danner det ofte afsæt for de negative mønstre og utydelige budskaber.

Det er givende at få øje på og være bevidst om, at det er mønstrene, som er problemet og spænder ben for, at I kan tale sammen, løse problemerne eller skabe samhørighed. Når I får en bevidsthed om det, så åbner det op for en mulighed for at kunne tale sammen på en anden måde.

Er man som par åben og til stede, når noget er svært, så er man ofte i stand til at håndtere store udfordringer sammen. Vi taler godt sammen, når der er 3 markører til stede:

  • Tilgængelig: Er partneren til at få fat på, når vi har brug for at tale om noget vigtigt?
  • Responsiv: Får vi en respons? Måske er den anderledes end forventet. Men det at få en respons fra en, der betyder noget, giver følelsen af, at vi bliver hørt og har en betydning.
  • Engagement: Oplever vi, at vores partner er engageret i det, vi oplever som er svært? Selvom det ikke er et emne, som partneren nødvendigvis opfatter som problematisk, så virker det anerkendende, når partneren lytter med engagement.

At være et team om det svære

Når man kan have de sårbare samtaler og dele sine tanker, er det nemmere at nærme sig hinanden.

Husk på og mind hinanden om, at I står sammen som et team. Frygten for at den anden ikke er der, kan aktivere de negative mønstre. Det er vigtigt, at ingen af jer føler, at I står alene i situationen i jeres parforhold. Det, at jeres partner har det svært, kan aktivere forskellige reaktioner. Men selvom reaktionerne er forskellige, betyder det ikke, at I står alene.

Livssamtaler

Forsøg at finde plads til at gøre ting, som giver jer glæde livsenergi og som skaber kontakt mellem jer. I mine samtaler har jeg et særligt fokus på at skabe liv trods det svære.

Faser i parterapi

Parterapi kan forenklet siges at have tre faser. I den første fase arbejder vi med at I bliver trygge og få bevidstgjort det mønster, der har skabt afstand imellem jer.

I den anden fase arbejder vi med at I opbygger nye, konstruktive mønstre af nærhed og re-engagement i jeres forhold.

I den tredje fase styrker I de forandringer, jeres forhold har gennemgået.

Hvor lang tid et parterapeutisk forløb tager afhænger blandt andet af, hvor svært I har det ved terapiens start. Et parterapeutisk forløb vil som hovedregel være af længerevarende tidsperspektiv, hvis I ønsker en god og vedvarende forandring.

I er meget velkomne til at kontakte mig for at høre nørmere om netop jeres situation og vurdering af et forløb, så I bliver trygge i at begynde i terapi.

Kan man maksimere sin parterapi?

Det korte svar er ja. Der er en række grundindstillinger, der kan hjælpe jer godt på vej:

  • Gå all-in: Man kan ikke både være i aktive skilsmisseovervejelser og gå i parterapi. Forpligt jer på forløbet og gem skilsmisse tankerne væk. Giv terapien mindst 5 måneder. Støt hinanden i, at I har taget et valg indtil videre og hjælp hinanden med at arbejde på jeres forhold. Bring det op i parterapien, når tvivlen melder sig undervejs.
  • Se på dig selv: Vær forberedt på, at du skal arbejde med dig selv i parterapien – der er masser af personlig udvikling i parterapi. I arbejdet med jeres parforhold får du indsigt i, hvordan du agerer og reagerer i nære relationer, både når du er tryg og når du er usikker. Det kan også bruges på andre områder i dit liv, for eksempel i forhold til dine børn, din storfamilie og dine kolleger.
  • Prioriter det: Par, der søger parterapi, er ofte modløse og taber hurtigt modet og tålmodigheden, hvis de ikke oplever hurtig forandring. Det tager tid at skabe forandring, så det er godt at have tider med parterapeuten med få ugers mellemrum i opstartsfasen. Hold fast i forløbet, selvom I har fået det bedre. I skal sikre jer, at forandringerne er stabile og holdbare.

Tid til at søge hjælp?

Hvornår er så det rigtige tidspunkt at søge parterapi? Forskningen peger på, at det er lettere at få god effekt af parterapi, jo tidligere man henvender sig med sine problemer. Men par, der har det svært, kan også have svært ved at beslutte, hvornår det er tid at søge parterapi. Her er nogle pejlemærker, hvis I overvejer at søge hjælp:

  • I føler jer fastlåste og oplever, at I er begyndt at trække jer væk fra hinanden.
  • Du har negative antagelser om din partner, og de er bider sige mere og mere fast.
  • Kommunikationen er dårlig eller I misforstår hinanden og den kører i ring. Hvis/når I finder den gode stemning igen, gemmes konflikten væk uden at blive løst og hober sig op sammen med tidligere konflikter.
  • I er i krise af flere forskellige årsager eller har oplevet ubearbejdede svigt, der fylder i hverdagen, som I ikke kan tale om. Det kan være den ene part eller jer begge.
  • Der er blevet langt mellem glimt af nærhed og lykke.
  • I er ikke intime længere og det er et problem for mindst en af jer.
  • I sidder fast i det samme mønster igen og igen.
Forløbet hos Annette har været uvurderligt for vores parforhold – jeg er faktisk ikke sikker på vi havde klaret den uden hende. Annette er virkelig god til at spotte uhensigtsmæssige mønstre og temaer som er relevante både som par, men også individuelt. Der har gennem forløbet været virkelig mange aha-oplevelser! Samtidig med dét, formår Annette at skabe et trygt og behageligt rum, hvor man godt tør åbne sig op og hvor der også er plads til at grine af tingene, selvom de er svære.
Andreas, 32 år

Priser og betaling

Annette Ishøj - CVR-nr. 3300 5326
Annette Ishøj
CVR-nr. 3300 5326

Honorar indbetales før samtalen på reg.nr. 9070 konto nr. 1627225152

Der er mulighed for samtaler over computeren via ”Teams”, hvis man bor langt væk eller af andre årsager er forhindret i at møde op på klinikken.

Jeg tager ikke mod klienter med henvisning fra læge og forsikringsselskaber.

Parterapi
90 min.
1.500 kr.
Individuelle samtaler
60 min.
900 kr.

Bliver du forhindret i at møde op til din aftalte tid, så husk at melde afbud via telefon, sms eller mail senest dagen før inden kl. 8.00 af hensyn til nye klienter på ventelisten.

Ved udeblivelse eller for sent afbud betales fuldt honorar.

KLINIK AALBORG

Klinikken er centralt beliggende i Aalborg på Vesterå 15, 2. sal., 9000 Aalborg

KLINIK Støvring

Klinikken er beliggende i skønne og rolige omgivelser på Storhøjvej 20, 9530 Støvring.

Emotions­fokuseret parterapi

Grundantagelsen i emotionsfokuseret parterapi er, at vi alle har et behov og en længsel efter et trygt parforhold funderet i kærlighed og samhørighed og at denne tryghed gør os stærke, mere selvstændige og frie og endda kan hele sår og traumer, som vi har med i bagagen.

Emotionsfokuseret parterapi tager udgangspunkt i at udvikle mentaliseringsevnen og fordybe kontakten imellem parret. Der tages afsæt i tilknytningsteorien med henblik på at undersøge de følelsesmæssige oplevelser og det interpersonelle drama, der opstår imellem parret.

Fokus er sammen med parret at gå på opdagelse ift., hvad det er for et mønster, der viser sig imellem dem, når der sker brud på kontakten (konflikt eller manglende kontakt).

I metoden er man optaget af at undersøge, hvilke tilknytningsformer begge parter har, hvilke længsler og behov, de hver især har og hvordan de kommer til udtryk. Fokus er tillige på sammen med parret at finde ud af, hvilke primære emotioner, der lægger under deres adfærd.

Grundlæggende er man optaget af, at parret får skabt en mere tryg tilknytning i relationen og at de får skabt nye og mere konstruktive mønstre i deres relation.

Der arbejdes på, at begge parter får større indblik i egen og sin partners sårbarhed, så det bliver muligt fremover at række ud efter den anden og have mere sårbare samtaler.

Evidensbaseret forskning

  • Metoden er en af de få metoder til parterapi, hvor effekten er videnskabeligt undersøgt og efterprøvet. Den har for indeværende den højeste effekt og den laveste tilbagefaldsrate, og metoden er godkendt af American Psychological Association (APA) som evidensbaseret.
  • Forskning viser, at 70-75 procent af parrene (der har været i et EFT-forløb) bevæger sig fra frustrationer og konflikter til et trygt og vitalt parforhold og at 90 procent af parrene oplever markante forbedringer.
  • EFT har i en række undersøgelser bevist sin effekt i arbejdet med par, hvor én eller begge har traumer eller omsorgssvigt med sig i bagagen samt for par, der kæmper med effekterne af fx utroskab.
img-1

Uddannelser

2004-2008

Terapeut ved University of Bedfordshire

2017

Personlighedspsykologi ved Aalborg Universitet psykologistudiet

2018

Læringspsykologi ved Aalborg Universitet psykologistudiet kandidat

2018

Efteruddannelse Mentalisering med udsatte børn og voksne. Center for mentalisering.

2019

Efteruddannelse Traumer i familien. Center for mentalisering.

2021-2022

Uddannelse i Emotionsfokuseret parterapi ved Lone Algot Århus

2022-2023

Emotionsfokuseret parterapi, Externship, Core Skills 1-4 ved psykolog Jette Simon Dansk Center for emotionsfokuseret Terapi København

Kurser

2008

Sorg og Krise Kræftens Bekæmpelse

2009

Familiearbejde ved Ingelise Nordenhof

2009

Gruppeleder Kræftens Bekæmpelse

2009

Samtaler med børn og unge ved Ingerlise Nordenhof

2010

Tosporsmodellen sorg og krise ved Shut og Stroebe Aalborg Unvisersitet

2011

Sorg og Krise ved Maja O´Conner Falck Århus

2011

Behovet for anerkendelse Folkeuniversitet Aalborg

2011

Børn og Sorg ved Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

2014

Signs of safety metode Aalborg Kommune

2015

Det meningsfulde liv Folkeuniversitetet Aalborg

2016 

Børn med Autisme ved Autisme foreningen

2017

Kursus for professionelle i arbejdet med autisme ved Autisme foreningen

2018

Kiff kursus ved Center for Familieudvikling Århus

Scroll to Top